Bog om værdien af kvinders arbejde er et polemisk partsindlæg, men alligevel læseværdig

Det gode ved at anmelde bøger er, at jeg får læst bøger, jeg ellers aldrig ville få læst. En sådan bog er Emma Holtens ’Underskud’.

Bogen høstede ved udgivelsen massiv omtale, og jeg blev for alvor nysgerrig, da overvismand Carl Johan Dahlgaard på forsiden af Børsen måtte forholde sig til den omfattende kritik af fagøkonomer. Den forside var et homerun for Emma Holten. Nu mangler vi bare, at finansministeren giver hende ansvaret for de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Det er lykkedes Emma Holten at fremstille økonomer som nogle, der ikke formår at værdsætte kvinders arbejde eller værdien af omsorg i det hele taget. Det er ikke et nyt fænomen, for det stammer tilbage fra oplysningstidens filosoffer og frem til fremkomsten af den moderne økonomiske teori.

I en mandsdomineret verden negligeres kvinders arbejde og værdien af omsorg. Hverken økonomers metoder eller kritikken heraf er således ny. Mange af bogens budskaber er således tidligere fremført af Enhedslisten som argument for at øge antallet af offentligt ansatte.

Men nu er kritikken af økonomerne underbygget ret grundigt, må man sige. Første halvdel af bogen er en historisk (og lidt for lang) gennemtrawling af filosoffer og økonomers manglende forståelse af værdien af kvinders arbejde, og at vi stort set aldrig har formået at værdsætte værdien af den omsorg, vi yder andre. Typisk kvinders arbejde. Kvinder arbejder mere i hjemmet og er ofte beskæftiget i såkaldte omsorgsjob inden for eksempelvis sundhed og ældrepleje. Og hvor skattelettelser har positive dynamiske effekter, er der ingen effekter af at bruge flere penge på omsorg.

Denne kritik retter sig direkte mod Finansministeriets regnemodeller, hvor skattelettelser er gavnlige, mens øgede offentlige udgifter bør undgås, fordi de kræver forvridende skatteopkrævninger.

Men lige præcis den regnemetode går i høj grad ud over kvinderne. De tager fortsat en for stor del af slæbet derhjemme, og da det også er kvinden, der tager langt hovedparten af barselsorloven og børns sygedage, ender det med at koste på karrierekontoen.

Det er også rigtigt, at mange omsorgsjobs er dårligt lønnet, selv om der ser ud til at være en større efterspørgsel efter arbejdskraft, end der er udbud.

Kan ikke måle udbyttet ved omsorgsjob

Den afgørende pointe er, at vi kender omkostningerne ved de mange omsorgsjob, men vi har ikke noget værktøj til at måle udbyttet. Kunne man forestille sig, at børnene fik det bedre af flere pædagoger, eller at de ældre blev lykkeligere af mere pleje?

I den offentlige debat bliver disse spørgsmål reduceret til et spørgsmål om øgede udgifter, fordi vi mangler en metode til at opgøre deres egentlige værdi. Måske mangler vi også bedre metoder til at vurdere effekten af, hvad vi bruger de offentlige udgifter til?

Lad os lege med den tanke, at man rent faktisk kunne måle en effekt af højere offentligt forbrug, eksempelvis til omsorg. Hvad skulle man så gøre for at holde denne effekt over for de øgede udgifter? Hvordan kan man i praksis undgå, at udgifterne til det offentlige løber fuldkommen løbsk?

Det spørgsmål besvarer Emma Holten ikke, og det er måske også for meget at forlange. Det må jo i sagens natur være fagøkonomerne, der skal forfine deres metoder, så de ikke er alt for enøjede – og så må Emma Holten vurdere, om hun synes, at det er godt nok.

Det er klart, at bogen er et polemisk partsindlæg. Et sted skriver Emma Holten eksempelvis, at antallet af offentligt ansatte ligger på et historisk lavt niveau, hvis vi ser på perioden 2010-2019. Tjahh – man kunne også se på hvor mange offentligt ansatte vi har nu og her: 873.000. Der har aldrig været flere, og det er den næsthøjeste andel i OECD per indbygger.

Bogen forholder sig heller ikke til, at vi i Danmark ligger i den høje ende, hvad angår skattebetalinger og niveauet for den offentlige service i forhold til næsten alle andre lande. Emma Holten kunne godt have fokuseret mere på, hvordan vi kan få mere ud af de ressourcer, vi allerede har afsat – eller i det mindste anerkende, at vi ikke ligefrem negligerer omsorg.

Når det er sagt, er jeg enig i, at nogle danske fagøkonomer har en verdensfjern virkelighedsopfattelse, som bunder i, at de hovedsagelig sidder bag et skrivebord og kigger på tal og formler. Det er der også en klar styrke i, men risikoen er, at man ender med ikke at kunne se afgørende forandringer i samfundet, som gør det nødvendigt at revidere måden at arbejde på. Det synes jeg egentlig, at Emma Holten får formuleret ret overbevisende.

Anmeldt af Joachim Sperling, direktør, AxcelFuture

 

Læs mere

Et personligt manifest for et bedre arbejdsliv

Tag din følelsesøkonomi alvorligt

Berlingske-topchef: Sådan blev nutidens borgerlighed værdi- og retningsløs

Hverdagsimplementering stiller skarpt på levedygtige organisationsforandringer

Overfladisk bog om det superspændende AI-tema

Anmeldelse: Ny Vismandsrapport er bestemt ikke uden problemer

Anmeldelse: Klimarådet sætter regeringen under yderligere pres

Gensyn med krigens ledere

Hvad er arbejdsnarkomani og konsekvenserne heraf?

Boganmeldelse: Jeg hedder Kåre Schultz. Jeg løser problemer

‘Blue Ocean’-forfattere vender alt på hovedet med nyt begreb: nondisruptive creation

Psykolog står bag fremragende bog om oplevelsessamfundet

Ledelsesbog: Sådan håndterer du de smukke unge mennesker

Hyggelig og hurtigt læst bog om innovation