anxiióus

Kultur

Normaliser frygten for fejl, tvivl og indre usikkerhed

Hvordan gør du frygten for fejl, indre usikkerhed og manglende selvtillid til din egen styrke? Det bliver man klogere på i bogen 'The Anxious Achiever – Turn your biggest fears into your leadership superpower'.

Mon ikke vi alle har hørt om den angst, som nogle af de såkaldte 12-talspiger går med. Angsten for at fejle. Tvivlen om, hvorvidt det, man gør, er godt nok. Stress initieret af egne krav om perfektion frem for omverdenens.

Bogen ‘The Anxious Achiever: Turn Your Biggest Fears into Your Leadership Superpower’ er en guide til, hvordan du som individ og som leder kan arbejde med at få din performancefrygt vendt til noget positivt og godt. Jeg står dog noget undrende over Harvard Business Reviews redaktion, der har ladet ord superpower blive en del af subtitlen.

Forfatteren Morra Aarons-Mele er en velrenommeret og berømmet taler, forfatter og iværksætter. Desuden er hun selvudnævnt anxious achiver, altså en højt performende, men usikker person og ditto leder. Forfatterens tilgang er, at den højt performende, men indre usikre leder er en normalitet, og at hvis den indre usikkerhed tøjles og forstås, kan der udfoldes et kæmpe potentiale. Både på individniveau og i ledelsesgerningen.

Jeg kan for øvrigt anbefale at høre en af hendes TED-talks om emnet, hvis tiden ikke er til en hel bog.

Denne HBR-udgivelse er som vanligt, fristes man til at skrive, spækket med cases og simple og letforståelige metoder. Dejligt for læseren, der let kan shoppe rundt i modeller og teste disse på sig selv. Måske kunne den visuelt godt være en anelse mere tilgængelig.

Forfatteren har i bogens tilblivelse teamet op med ressourcer fra den ’kliniske side’ af psykologien, så den kliniske side er korrekt anvendt.

Stærk iscenesættelse

Er vild med indledningen. Den nyudnævnte leder, der gennem hårdt arbejde har nået en flot forfremmelse, som alle roser ham for. Det, der fylder hos pågældende, er ’hvornår finder de andre ud af, at jeg slet ikke er dygtig nok’.

Boganmeldelse

The Anxious Achiever: Turn Your Biggest Fears into Your Leadership Superpower

Af: Morra Aarons-Mele

Forlag: Harvard Business Review Press

Sprog: Engelsk

Sideantal: 232

Pris: 22 GBP

Stjerner: 5 af 6

Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com

Forfatterens påstand er – med rette – at denne tendens findes i alle virksomheder og i alle lag i virksomheden og er langt hen ad vejen ødelæggende for den personlige trivsel, den enkeltes reelle og balancerede performance og i den sidste ende virksomhedens samlede og fulde potentiale! Jeg tror, at hun har ret.

Referencer til forskning på området og masser af cases understøtter dette.

Erkend din frygt og din indre usikkerhed

Bogen er opdelt i to hovedafsnit. Første afsnit er om ’erkendelsen’. Du skal simpelhent lære din indre usikkerhed at kende for at kunne vende den til noget konstruktivt.

Jeg er i særdeleshed begejstret af afsnittet om ’triggere’. Altså hvad der trigger din indre usikkerhed. Her er det altså godt som læser gå i enrum og mærke efter.

Jeg tror, at de fleste kan genkende symptomer og årsager. Brug det til god selvrefleksion om automatreaktioner på forskellige ledelsesmæssige situationer. Spændende.

Forfatteren bruger en del af denne første del af bogen til at sikre sig, at man forstår betydningen af den systemiske egenopfattelse. For eksempel stiller lavt selvværd større krav på erkendelser fra andre. Hvor stammer denne lave selvværd fra etc. Spændende læsning

Lederens værktøjskasse

Hele den anden del og størstedelen af bogen er en decideret værktøjskasse, der bygger videre på erkendelserne fra det første hovedafsnit.

Her er der tilført yderligere beskrivelser af årsager og hertil knyttede mulige handlinger. Hvad gør jeg, hvis jeg oplever A, B og C sitution.

Dejligt lærerigt og ditto konstruktivt

Der skal arbejdes med at aflære vaner og selvforestillinger

Det, jeg virkelig hæfter mig ved i gennemlæsningen af bogen, er, hvor eksplicit forfatteren formår at gøre et måske relativt vanskeligt emne enkelt og handlingsorienteret.

Rigtig meget handler om selvrefleksion. Evnen til at se egne mønstre og vaner. Når man dertil, er man langt i at kunne vende sin indre usikkerhed til din ’superpower’.

En god bog

En af bogens styrker er de mange eksempler. Eksempler, som man meget let kan overføre til sig selv eller sine nærmeste kolleger fra nuværende eller tidligere job.

Jeg giver bogen 5 stjerner af 6 mulige. Bogen er spændende læsning. Relativt letlæst og vedkommende.  Forfatteren er glad for ord, måske skulle der også være noget for de visuelt orienterede. Simple visuelle modeller, der virker i praksis, går vist aldrig af mode.

Læs bogen, og benyt lejligheden til en god selvrefleksion. Eller brug nogle af de feedbackmodeller der er angivet. Måske er der vaner, jeg selv burde aflære?

Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com

 

Læs mere

Ny bog om Novo Nordisk får seks stjerner

Kan kommunikationsledelse ændre verden?

En ultraløbers læringer om ledelse

Få inspiration fra kvindelig topchef i verdensligaen

Sådan skaber man en porteføljekarriere

Sjældent nyskabende og konkret bog om stress

En stærk ramme som en hjælp til at kunne svare på de svære spørgsmål

Når arbejdet ikke er løn nok i sig selv

Vismændene har tabt pusten. De må til Århus eller København

Strategi og ejerskab hænger sammen

Hvad vil det sige at være menneske i en tidsalder med kunstig intelligens?

Indsigtsfuld udgivelse om implementering

Sæt kunden i fokus – og ikke kun med ord

Kvinder! Lær at sige nej til ‘lorteopgaver’ for at vælge de ‘karrierefremmende’

Martin Thorborgs nye ledelsesbog scorer fem stjerner