;
olfi

Kultur

Store medier vil holde små ude af mediestøtten

Tør kulturministeren tage et opgør med statens favorisering af store medier på bekostning af nye små på mediestøtteområdet? Det er det store konfliktpunkt, som venter i forsinket medieudspil. Danske Medier, som repræsenterer de gamle avishuse, er modstandere af at lempe kravene.

Det danske mediemarked er i disse år skævvredet med store danske spillere på den ene side, mens en række mindre digitale medier står på den anden side.

De store spillere omfatter dem, der i nogle tilfælde stadig står på en brændende platform, hvor papiraviser spiller en rolle, ligesom de typisk får ganske meget mediestøtte af staten, mens branchens mindste spillere er fokuserede niche- og lokalmedier, hvor flere trods kritisk journalistik af høj klasse ikke har mulighed for at få del i mediestøtten, som reglerne er nu.

I disse dage venter mediebranchen spændt på at få præsenteret det nye udspil til et medieforlig fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hun står over for en vigtig og svær opgave, fordi medielandskabet er således, at de største mediestøttemodtagerne, avishusene organiseret i Danske Medier, kæmper for at afskære de mindste medier fra støtten og dermed svækker dem i konkurrencen.

Disclaimer

Erhvervsmediet InsideBusiness er omfattet af mediestøttereglerne og modtager knap en halv million kroner i såkaldt produktionsstøtte i 2021.

Det er i sig selv paradoksalt, når nu de største trykte medier vånder sig i konkurrencen fra mediegiganterne Facebook og Google, at de så selv samtidig arbejder for, at de mindste medier står dårligere i konkurrencen end de større.

Det centrale punkt i debatten er det eksisterende krav, at der som minimum skal være tre journalister, førend et medie kan få del i den såkaldte produktionsstøtte, som udgør kernen i støtten til avisbranchen, der også omfatter rent digitale skrevne medier. Det forekommer ikke specielt kontroversielt, dyrt eller vanskeligt at lave om på det regelsæt, så f.eks. det meget omtalte forsvarsmedie Olfi med Peter Ernstved i spidsen (billedet) kan modtage mediestøtte.

Alligevel er brancheorganisationen Danske Mediers direktør, Mads Brandstrup, ifølge en artikel i MediaWatch imod at lempe mediestøttereglerne, så også små medier med færre end tre ansatte kan få mediestøtte. Det siger han, med henvisning til at der er en slags kvalitetssikring forbundet med, at et medie mindst skal have tre journalister ansat, ligesom der kan være et problem med at sikre uafhængighed i et medie, hvis f.eks. redaktør og sælger er en og samme person.

Det er let at forstå ræsonnementet fra Danske Medier, hvis største medlemmer er spillere som JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier og Berlingske. Man er ikke herfra specielt interesseret i, at der fødes et nyt vækstlag af små medievirksomheder, endda måske med deres egne journalister som iværksættere, som det f.eks. skete, da David Højmark stiftede det succesfulde lokale digitale medie Kunmors.

Setuppet med små digitale medier er dog nok den bedste måde at sikre en lokal, effektiv og forhåbentlig kritisk mediedækning og dermed demokratiforankring i de mindre byer og regioner. For hvis erkendelsen, at trykte lokalaviser er en død eller døende medieplatform, endnu ikke er nået til kulturministeren eller Danske Medier, så er det på tide, at det sker nu.

Sagen er nemlig, at det er alt for omkostningstungt og lidet miljøvenligt at producere en trykt lokalavis, som når en mindre og mindre målgruppe, mens et lokalt, abonnementsbaseret digitalt medie med godt styr på de sociale medier faktisk kan fungere både som lokalt samlingspunkt og som platform for debat og kritisk journalistik.

Så der er selvfølgelig også lokale medier, som har store og veldrevne hjemmesider, men spørgsmålet er, om ikke de små lokale medier til især mindre byer kan levere varen lige så godt som et større mediehus. De større mediehuse har set skriften på væggen, idet f.eks. Jyllands-Posten, B.T., Jysk Fynske Medier, Altinget og Nordjyske alle har lanceret satsninger på lokale medier.

Situationen afspejler klart det konkurrenceforvridende i mediestøttereglerne og i Danske Mediers ageren, da man målrettet går efter at få mediestøtte til at udvikle disse nye lokale medieprojekter, mens de mindste medier er afskåret.

Skal nichemedier have mediestøtte?

Den anden medieform, hvor mediestøtte til helt små medier er relevant, er til nichemedier, som faktisk har fået en stadig større udbredelse, i takt med at koncepterne udvikles, de gamle fagjournalister på dagbladene bliver afviklet, og medieudviklingen gør det lettere at finde en betalingsvillig niche.

Men også her har de store mediehuse en konkurrencefordel. Det skyldes, at det er et regelsæt, som gør, at større mediehuse bliver vurderet anderledes end stand alone-medier, når det gælder de såkaldte breddekrav. Normalt er det nemlig et krav, at et medie skal skrive bredt om samfundsforhold, politik og kultur, før det kan modtage mediestøtte.

Men disse regler er mere eller mindre sat ud af kraft, hvis du driver en større mediehus som f.eks. WatchMedier, Teknologiens Mediehus eller Altinget. I så tilfælde bliver dit mediehus vurderet som et samlet hele, selv om det består af en række nichemedier.

Og derfor kan du godt leve op til breddekravene og samtidig modtage mediestøtte, selv om du udgiver et relativt smalt medie om f.eks. ejendomsbranchen, advokater, et nørdet techmedie eller et medie, som kun retter sig mod en snæver politisk gruppering. Det gælder også, selv om brugerne særskilt kan abonnere på dette nichemedie, og i øvrigt behøver man heller ikke at leve op til kravet om at være tre journalister for at få mediestøtte, hvis man driver et sådant nichemedie som del af et større mediehus.

Det betyder også, at et større mediehus kan købe et nichemedie, som er berettiget til mediestøtte med tre journalister og så afskedige en eller to af journalisterne og så fortsat få mediestøtten. Det er indlysende, at disse regler fungerer som et bolværk, der får nye medieiværksættere til at afholde sig fra at gå selvstændigt – og således har de hidtidige mediestøtteregler holdt hånden over de største danske mediehuses nichemediesatsninger.

I dette års medieforlig er det ikke sikkert, at Danske Medier får held til at holde de entreprenante små digitalmedier ude af mediestøtten, for der er et stigende pres på Danske Medier som talerør for mediebranchen. Nu har konkurrerende organisationer – Nye Medier og Lokale Fritstående Journalistiske Internetmedier – meldt sig på banen, og de får samtidig støtte fra GRAKOM i ønsket om at brede mediestøtten ud til en større skare af mere fremtidssikrede digitale medier.

Fra Nye Mediers side har man oplevet stor lydhørhed fra politikerne over for at lempe på kravene, så mindre medier også kan få mediestøtte. Man forsøger samtidig at få lempet breddekravene, så mindre medier kun skal leve op til to i stedet for alle tre krav om at dække kultur, samfund og politik.

Spørgsmålet er, om vi endelig får en tiltrængt justering af medierne i Danmark.

 

LÆS OGSÅ

Ny dansk aviskrig truer. Forstå spillet og de nye digitale fronter

Nu ruller statsstøtten til medierne. Se dem, der modtager mest

Nye digitale medier straffes, mens etablerede medier får i pose og sæk

DF og Socialdemokraterne undsiger plan om at fjerne mediestøtten til en række medier. Opd.

Gyser fortsætter for mediehuse. Flere risikerer helt at miste mediestøtten

Erhvervsmedier ændrer forretningen. Kom tæt på Børsen, Finans og Berlingske

Skæbneår i mediebranchen: Se vinderne og de mest pressede spillere

JP/POL-topchef i svær linedans i købet af dagbladet Børsen