Bogen om Britta

I efteråret 2018 lærte hele Danmark bedrageren Britta Nielsen at kende. Svindelsagen i Socialministeriet er en speget sag, som vi kan og bør lære af. For hvordan kunne en pligtopfyldende papirnusser i en periode på 25 år udbetale millioner af kroner til sin egen konto, uden at de opsatte sikkerhedsmekanismer reagerede? Og hvad sker der egentlig i en styrelse, når en gedigen møgsag åbenbarer sig?

Det stiller forfatterne Emil Herskind og Arne Hauge Jensen skarpt på i bogen ’Et år med Britta Nielsen – øjenvidneberetning fra en møgsag’.

Britta Nielsen levede i 40 år en anonym tilværelse i Socialstyrelsens tilskudsadministration, hvor hun blandt andet var ansvarlig for udbetalinger af satspuljemidlerne. Midler, der var målrettet samfundets mest udsatte grupper, men som endte på Brittas egen bankkonto. Og der var tilsyneladende ingen grænse for, hvor mange penge Britta kunne bruge. Hun forvandlede sig til en krævende og luksushungrende millionær med hang til galopheste og dyre vaner, der kun kunne tilfredsstilles ved yderligere svindel.

Embedsmændenes øjenvidneberetninger

Bogen stiller skarpt på, hvordan et offentligt system reagerer, når en møgsag af dimensioner rammer. Forfatterne beskriver, hvor meget tid og ressourcer der bruges på at sikre, at den enkelte politiker og embedsmand kan gå fri, hvis noget går galt. Aben kastes rundt mellem departement og styrelse, og i stedet for at sikre nogle gode processer og løsninger for samfundet, bruges en stor del af tiden på lange referater, der primært har til formål at dække af.

Kulturen og bureaukratiet i det danske offentlige system beskrives meget malende, men det bliver langtrukkent og er nok egentlig kun rigtig spændende for andre ansatte i det offentlige system i Danmark. Forfatterne beskriver både detaljeret og direkte nogle af de mange årsager til, at Britta Nielsen i flere årtier kunne udbetale millioner af kroner til sin egen konto. Interessant i overskrifter, men de mange administrationer om optimering af arbejdsgange bliver for meget for en ikkeembedsmand.

For mange gentagelser og ros til forfatterne selv

Bogen er til tider spændende, men indeholder mange gentagelser, og flere gange glider tankerne tilbage på amerikanske lærebøger, der er betalt for antal sider og ikke for kvaliteten af indholdet. Det er en skam. For fortællingen er spændende, og forfatterne er bestemt øjenvidner til en særlig møgsag, som de kalder det.

Desuden virker det besynderligt, at forfatterne bogen igennem bruger en alt for stor del af bogen på at rose sig selv. Som læser sidder man og tænker, om ikke der burde have været en kritisk gennemlæsning, der ville fange det – for de kan da ikke blive ved med al den selvforherligelse. Men det gør de. Sagen skildres på en måde, hvor læseren ikke kan undgå at tænke: Hvordan ser det mon ud fra andres perspektiv.

Heldigvis er sproget nærværende og let, og fortælleformen er noget mindre djøf’et end forventet, og bogen som helhed er en behagelig oplevelse, der dog til tider bliver lidt for fuld af gentagelser og som sagt selvforherligelse af forfatterne.

Anmeldt af Sofie Breum, Director, H&B Analytics

 

 

Læs mere

En mustread ledelsesbog

Topkarakter til vigtig bog om rigtig værdiskabelse for samfundet

Kom tæt på historiens største hedgefondspekulant i ny bog

Lærerig og udfordrende bog om menneske og teknologi

Skærmtække for journalister imponerer ikke

Bogen om, hvordan verdens rigdom blev fordelt

Sådan skaber du smart vækst

Stærk bog om at tænke på nye måder

Genudgivet ledelsesbog fortjener en genlæsning

Ny bibel om succesformlen for M&A

Cepos’ visioner for Danmark har passeret sidste salgsdato

Et godt indspark om den falske iscenesættelse af den perfekte leder

Mindful ledelse – et værktøj til personlig udvikling også for stærke ledere

Et indblik i generationsledelse gør os ikke klogere 

Bliv klogere med kunstig intelligens

Hvordan kan medarbejdere disrupte for at få bedre muligheder?

At gøre kunderne lykkeligere

Avanceret guide til kontorjobbet efter covid-19