boganm

Kultur

Bliv klogere med kunstig intelligens

De centrale spørgsmål i arbejdet med kunstig intelligens fylder i bogen 'The Automation Advantage'. Bogens forfattere kommer fra det velrenommerede konsulenthus Accenture, som den også er en slags visitkort for. Det ændrer dog ikke ved, at vores anmelder er imponeret over dens tilgængelighed.

Trods de mange menneskelige og økonomiske omkostninger, som covid-19 bragte med sig, fungerede pandemien både som lakmustest og katalysator for mange virksomheder. Det blev meget tydeligt, hvilke virksomheder der enten allerede havde eller hurtigt var i stand til at digitalisere deres forretning.

Men digitalisering er ikke længere kun at sammenligne med lean med strøm på; Altså optimering og effektivisering af interne processer. Digitale teknologier baseret på kunstig intelligens har i den grad fået et boost under covid-19.

Måske kender du allerede til algoritmerne fra Netflix, Amazon eller Google, som gerne baserer deres næste tilbud til dig på baggrund af tidligere køb og søgninger. I starten var det nærmest morsomt, hvad man blev tilbudt. I dag er den værdi, algoritmerne skaber, til at grine ad … på vej hen i banken for de heldig virksomhedsejere!

Boganmeldelse

The Automation Advantage – Embrace the future of productivity and improve speed, quality, and customer experience through AI

Af: Bhaskar Ghosh, Rajendra Prasad og Gayathri Pallail (of Accenture)

Forlag: McGraw Hill, 2022

Sprog: Engelsk

Sideantal: 256

Pris: 190 kr.

Stjerner: 4 af 6

Bogen er anmeldt af Af Olav Vorup, head of people skills, Maersk Training A/S

Den amerikanske analysevirksomhed IDC Research vurderer, at 40 procent af verdens virksomheder øgede deres anvendelse af software-bots og andre former for digital automatisering som reaktion på pandemien. Yderligere vurderes handlen med automatiseringssoftware at nå op på 42 milliarder dollars i 2025. Så nok har vi herhjemme smidt mundbindet, men alting vender ikke tilbage til det ’normale’.

De centrale spørgsmål i arbejdet med kunstig intelligens

Men trods erfaringerne fra pandemien og de astronomiske investeringer i digital automatisering er det ikke altid lige let for virksomheden at gennemskue mulighederne med kunstig intelligens og føre dem effektfuldt ud i livet.

Typiske spørgsmål, som virksomhedsledere må forholde sig til i en sådan proces kunne være:

  • Hvordan identificerer og prioriterer jeg mulighederne?
  • Hvordan forholder jeg mig til virksomhedens eksisterende systemer og kvaliteten af de data, vi har?
  • Hvordan får jeg fuld værdi af investeringerne i ny teknologi og indsatsen med automatisering?
  • Hvordan kan jeg inspirere mine medarbejdere til at omfavne forandringer og de nye muligheder, som teknologier med kunstig intelligens giver?

Det er reelt disse helt centrale problemstillinger som Ghosh, Prasad og Pallails bog ’The Automation Advantage’ handler om og er bygget op omkring.

Bogens forfattere kommer fra det velrenommerede konsulenthus Accenture. Og det er tilmed også lykkedes dem at få deres CEO til at skrive et anbefalende forord.

Det fysiske visitkort

Ingen tvivl om, at forfatterne samlet set besidder mange års erfaring med emnet, både fra bestyrelseslokalet og maskinrummet.

Det kommer bl.a. til udtryk i bogens opbygning, som meget pædagogisk starter med at forklare konteksten, hvorefter man som læser bliver ledt frem mod at forfatte en plan, som organisationen involveres i for at sikre ejerskab og engagement. En meget klassisk opbygning, men den virker. Som virksomhedsleder føler jeg, at bogen klæder mig bedre på til at gribe opgaven an.

Men det er ikke kun opbygningen, der gør bogen meget tilgængelig. Her er også cases (selv om der kunne være flere), værktøjer, key takeways efter hvert kapital og nogle meget flotte grafiske illustrationer.

I det hele taget får man et godt indtryk. Og, det er måske lige netop bogens reelle formål: at være et visitkort for Accenture. Foruden den selvfølgelige dedikerede hjemmeside har Accenture har sågar lavet en reklamefilm for bogen.

Man kan roligt antage, at markedet for virksomhedsrådgivning i forbindelse med digitalisering og implementering af kunstig intelligens har antaget astronomisk størrelse. I det marked handler det om at demonstrere den viden og erfaring, man har som rådgiver. Paradoksalt nok lader det sig åbenbart bedst gøre ved at skrive en bog om emnet – et reklamestunt, som kunstig intelligens endnu ikke har fået gjort kål på.

Bogen er anmeldt af Olav Vorup, head of people skills, Maersk Training A/S

 

Læs mere

Hvordan kan medarbejdere disrupte for at få bedre muligheder?

At gøre kunderne lykkeligere

Avanceret guide til kontorjobbet efter covid-19

Essensen af lederskabet

Kedelig bog om spændende emne

Lær storytelling fra bunden i ny bog

68 gode råd om hjemmearbejdet er 60 råd for mange

Ledelse i det offentlige har brug for flere redskaber

Hvordan balancerer lederen mellem kaos og kontrol?

Absolut Strategi er en eksplosion af viden og visioner for det strategiske arbejde

Lær at sige det hårde på en blød måde

Gennemresearchet bog om LEGO læser nærmest sig selv

Sådan genstarter man fællesskabet

Intet slår passionen, den gode idé og en vodkatonic

Bedrevidende bog om den finansielle sektor vil irritere målgruppen

Brug din fantasi som arbejdsredskab – hvis du kan

God ledelse: Stadig ikke noget klart svar!

Er din organisation klar til ‘new normal’? Ny bog er den bedste strategibog længe

Livet er for kort til et ulykkeligt arbejdsliv

Manglende mod koster