imagination

Kultur

Brug din fantasi som arbejdsredskab – hvis du kan

Tanken er god, men håndværket er svært. Det kendetegner en ny ledelsesbog, at teorien bag er kompleks, sammenhængen i den overordnede model er svær at gennemskue, og elementerne enkeltvis bliver lige vel teoretiske til at give praktisk mening

’The Imagination Machine’ er en bog, du skal læse for at lære mere om, hvad vores fantasi kan bruges til i arbejdssammenhæng. Emnet i sig selv er fuldt af muligheder, og bogen her kan bestemt sætte mange refleksioner i gang hos den, der læser den. Ikke mindst er der ingen tvivl om, at den er gennemresearchet og har styr på den nyeste teori inden for emnet.

Desværre er Harvard Business Review Press bare mest kendt for at udgive verdensklasseværktøjsbøger, så forventningerne til bogen hos anmelderen her var desværre nogle helt andre.

Hvis ’The Imagination Machine’ skal have en chance som bog i juleferien, skal det derfor være for at lære mere om fantasien – ikke at kunne udnytte den i en kontekst på arbejde.

Maskinerne har ingen fantasi – det har vi

Det er velkendt, at modne brancher har svært ved at skabe høje vækstrater. Det kræver en evne til løbende at genopfinde sig selv, hvis man som virksomhed vil klare sig bedre end sine konkurrenter. Tilsæt hertil kunstig intelligens (AI), hvor udviklingen om få år vil betyde, at ikke kun fysisk, men også rutinearbejde vil kunne varetages af robotter. Hvor er menneskets plads heri? Svaret er vores unikke evne til at bruge vores fantasi.

Boganmeldelse

The Imagination Machine: How to Spark New Ideas and Create Your Company’s Future

Af: Martin Reeves & Jack Fuller

Forlag: Harvard Business Review Press

Sprog: Engelsk

Sideantal: 256

Pris: 290 kr.

ISBN13: 9781647820862

3 af 6 stjerner

Anmeldt af Sofie Teilmann Gildsig, senior advisor, H&B | Hildebrandt & Brandi

Martin Reeves og Jack Fuller forsøger i ’The Imagination Machine: How to Spark New Ideas and Create Your Company’s Future’ at sætte ovenstående problemstilling på formel med den menneskelige fantasi på den anden side af ligningen. Tanken er god, og metoden er spændende, men bogen er bedre som inspiration end som et reelt værktøj.

Fantasien som arbejdsredskab

Fantasien er et redskab, som vi bør få en mere systematisk tilgang til. Når det lykkes, vil virksomheder, der evner at udnytte fantasi som et værktøj, kunne genopfinde sig selv og sit værditilbud igen og igen. Så langt, så godt – som læser giver forfatternes motivation god mening, når man lige får dechifreret budskabet i teksten.

Herefter bliver man som læser ført struktureret gennem definition og overordnet model. Formålet er at forstå, hvordan fantasi virker. Helt fra starten, hvor hjernen noterer sig noget, der afviger fra normalen, over idé og mental model til en revideret forretningsmodel, der kan implementeres. De efterfølgende kapitler gennemgår modellens elementer enkeltvis og slutter i bedste Harvard-stil af med procesøvelser, gode spørgsmål til refleksion og et evalueringsark til at vurdere din egen virksomheds evner.

Udfordringen er bare, at den model, som forfatterne sætter på formel i ’The Imagination Machine’ simpelthen er svær at omsætte i praksis. Teorien bag er kompleks, sammenhængen i den overordnede model er svær at gennemskue, og elementerne enkeltvis bliver lige vel teoretiske til at give praktisk mening.

Læg hertil, at AI – som nævnes helt i indledningen i bogen, og som har sit eget kapitel, hvor det præsenteres som både en trussel og et hjælperedskab – gør, at læseren sidder tilbage en lille smule forvirret over de mange elementer og tænker: ”Hvad gør jeg med den her viden?”

Anmeldt af Sofie Teilmann Gildsig, Senior Advisor, H&B | Hildebrandt & Brandi

 

Læs mere

God ledelse: Stadig ikke noget klart svar!

Er din organisation klar til ‘new normal’? Ny bog er den bedste strategibog længe

Livet er for kort til et ulykkeligt arbejdsliv

Manglende mod koster

Et kærligt ledelsesspark bagi

Strategi er enkelt – sådan da

Forstå regeringens fokus på aktieskatter og Udkantsdanmark

Et skridt opad på lederstigen giver nye udfordringer

Et ‘mulighedsspring’ i den offentlige sektor

Sådan stopper du det ligegyldige arbejde

Sig noget sjovt – og kom bedre igennem med dine budskaber

Bliv boligspekulant – hvis du orker

Kapitalisme – med at andet formål end bare profit

Guf eller gisp – værktøjer til alt fra cykelsmeden til strategikonsulenten

En praktisk guide til fremadsynede indkøbere

Sådan bliver du langt bedre til digitale forberinger i virksomheden

Entreprenørstaten: Blændende analyse, men løsningerne ligger ikke ligefor

En håndsrækning til de hårdtprøvede mellemledere

Anbefalelsesværdig selvhjælpsbog til det ambitiøse menneske

Brug de uskrevne regler til at fremme din karriere