bogen

Kultur

Sig noget sjovt – og kom bedre igennem med dine budskaber

Bogen 'Sig noget seriøst sjovt' af Henrik Skovdal er sjov. Ingen tvivl om det. Bogen er skrevet som en hjælp til alle, der på et eller andet tidspunkt skal ud over rampen med et budskab. Det kan være en tale eller den vigtige fremlæggelse af virksomhedens resultater eller strategi. Det lykkes bogen med, dog er der for meget ratslør.

Henrik Skovdal er uddannet cand.mag i samfundsvidenskab suppleret med en kommunikations- og medieuddannelse fra Aarhus Universitet og har i en årrække arbejdet som ledelseskonsulent. Han har en masse på hjertet, læner sig op ad de bedste standuppere. Dette er både bogens styrke og dens svaghed.

Bogen er letlæst og lige til at gå til.  Den er fyldt med anekdoter og historier, hvilket på et tidspunkt næsten blev for meget for mig som læser. Andre synes sikkert, at det er fint nok.

Deler ud af standuppernes teknikker

Bogen er delt op i to hovedafsnit. Del 1 omkring ’forberedelsen er ikke snyd’ og en del 2 ’leveringen på scenen’.

Del 1 minder mig lidt om det, som min egen mentor, der for mange år siden altid udtalte: ”Svigter du forberedelsen, forbereder du svigtet”. Henrik Skovdal lykkes virkelig godt her. Væk fra powerpoints, mere ind i hjertet, mere ind i dit publikum. Det virker for læseren og giver vigtig læring igen suppleret med en masse sjove historier.

Boganmeldelse

Sig noget seriøst sjovt

Af: Henrik Skovda

Forlag: Forlaget Cochlea

Sprog: Dansk

Sideantal: 253

Pris: 249 kroner

ISBN13: 9788797270608

4 af 6 stjerner

Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com

Del 2 tager hånd om det, der er svært for mange. Ind på scenen i alle dimensioner. Lærerig og ikke mindst sjov læsning. I alle kapitler er der henvisninger til de allerdygtigste humorister og standupkomikere og disses teknikker. Inspirerende.

Det er ikke useriøst at være sjov

”Den korteste afstand mellem to mennesker er smil” er et kendt citat af Victor Borge. Henrik Skovdal lægger sig i slipstrømmen af dette og argumenterer og eksemplificerer løbende, at det bestemt ikke er useriøst at være sjov. Snarere tværtimod. Det er useriøst at være kedelig. Men ligesom standupperne gør, så skal der virkelig arbejdes med det i forberedelsen, ellers risikerer det at falde til jorden.

Når humoren er til stede, velforberedt og ikke mindst afpasset tilhørerne, så har vi meget større mulighed for at komme igennem med vores budskaber. Hold da op, hvor har vi alle oplevet kedelige præsentationer, hvor ingen har taget noget med sig hjem. Og mange har vel også oplevet, at nogle uforberedt prøver at være morsomme, hvor det falder til jorden. Der ikke mange budskaber, der hænger fast, når det sker.

Jeg giver bogen fire stjerner af seks mulige. Dette er (heldigvis) ikke en traditionel managementbog, men en bog med et herligt flow og læsbarhed. Måske lidt for mange anekdoter og synsninger, men det passer fint i en bog som denne. Vil anbefale alle en gang imellem at løbe sin form og sine præsentationer igennem med denne bogs budskaber som lup. Eller i det mindste at bruge de gode tjeklister som inspiration.

Anmeldt af Søren Strunk-Sørensen.

H&B | Hildebrandt & Brandi

 

Læs mere

Bliv boligspekulant – hvis du orker

Kapitalisme – med at andet formål end bare profit

Guf eller gisp – værktøjer til alt fra cykelsmeden til strategikonsulenten

En praktisk guide til fremadsynede indkøbere

Sådan bliver du langt bedre til digitale forberinger i virksomheden

Entreprenørstaten: Blændende analyse, men løsningerne ligger ikke ligefor

En håndsrækning til de hårdtprøvede mellemledere

Anbefalelsesværdig selvhjælpsbog til det ambitiøse menneske

Brug de uskrevne regler til at fremme din karriere

Kan vi bruge filosofien til noget?

Fremragende bog om at sikre et meningsfyldt arbejdsliv

Bogen ‘Ledelse på afveje’ viser, at der er noget galt på ledelsesgangen

Forstå Pelle Dragsted inden han rammer din forretning

Fremragende bog om det krævende topchefjob, der kan være ensomt

Dybdegående salgsbog drukner i detaljer