;
ligebørn

Kultur

Forstå regeringens fokus på aktieskatter og Udkantsdanmark

Ny bog skal forklare Danmarks klassesamfund, men imponerer ikke anmelder Joachim Sperling, der bl.a påpeger, at forfatterne trods omfattende statistisk grundlag læner sig op ad postulater. Eksempelvis påstås det, at advokaten tidligere giftede sig med advokatsekretæren og lægen med sygeplejersken. Nu gifter advokater sig med advokater og læger med læger, så klasserne ikke længere blander sig på tværs.

Regeringen forslog for nylig at hæve aktieskatten, på trods af at Finansministeriets analyser viser, at det ikke vil gavne væksten i samfundet.

I samme boldgade kom tiltaget med at sprede gymnasieelever ud, så elitens unge ikke klumper sig sammen nord for København – det kan betyde, at mange får næsten en times transport til gymnasiet.

Så kom udflytningen af en lang række uddannelser til forskellige dele af Udkantsdanmark, hvilket også svækker kvaliteten og øger transporttiden.

Og senest har regeringen lagt op til en gigantisk stigning i den almennyttige boligmasse, selv om det næsten er umuligt at finansiere inden for de nuværende rammer.

Alt sammen upraktiske, delvis uladsiggørlige og meget dyre forslag for samfundet. Men ikke desto mindre noget, der står til at blive gennemført, fordi Socialdemokratiet er vendt tilbage til klassiske dyder om mere lighed og ideen om, at man skal bekæmpe elitens trang til at klumpe sig sammen.

Effekten er nok begrænset, men noget skal gøres, hvis regeringen skal vise handlekraft og ikke falde i samme grøft som Thorning-regeringen, der endte med at gå op i limningen på grund af interne uenigheder om den politiske linje. Thorning-regeringen mente, at Danmark er blandt de mest lige lande i verden, og at det måtte handle om at øge den samlede velfærd.

Danmark er et parallelsamfund med en voksende elite

I dag er det politiske udgangspunkt, at Danmark har udviklet sig til et parallelsamfund med en stadig voksende elite, der afsondrer sig fra resten af befolkningen. Af samme årsag kører regeringen en meget stram udlændingepolitik, fordi indvandrere, der ikke lader sig assimilere, forstærker ghettotendenser og trækker tænder ud på velfærdssamfundet. Regeringens skred til højre i forhold til flygtninge og indvandrere tager samtidig glansen af Dansk Folkeparti, og det ligner et politisk mesterstykke.

Boganmeldelse

Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund

Af: Lars Olsen, Lars Andersen, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen og Niels Ploug:
Forlag: Gyldendal

Sprog: Dansk

Sideantal: 248 sider
Pris: 250 kroner

ISBN13: 9788702315769

3 af 6 stjerner

Bogen blev anmeldt af Joachim Sperling

Med til at legitimere regeringens politik på disse områder er bogens fire forfattere, der i ’Rige børn leger bedst’, forklarer hvordan uligheden er vokset markant siden 1970’erne. Det er en velvalgt udgangsperiode, for i en længere historisk kontekst er uligheden reduceret drastisk. Men forfatternes danmarkshistorie starter med velfærdsstatens grundlæggelse omkring 1970.

Det er en selvstændig pointe, at problemerne er vokset i omfang de sidste 10 år. Boligpolitikken i de store byer har forstærket problemerne på grund af meget dyre byggerier, som almindelige mennesker ikke har råd til, og som samtidig har bidraget til en ophobning af meget store boligformuer. Forfatterne peger på områder som Nordhavn, Amager Strand og Islands Brygge i København og den nye bydel i Århus Havn. Områder, hvor man sagtens kunne have truffet andre beslutninger, men som endte med at blive ghettoer for de rige.

Noget tilsvarende har man set, blot i mindre skala, i andre dele af landet, hvor attraktive grunde, som er ejet af det offentlige, bliver udviklet af private entreprenører, hvor der næsten aldrig bliver plads til almennyttige boliger.

Det er langtfra første gang, forfatterne er ude med disse synspunkter, men nu bliver de fremført med sofistikerede meningsmålinger, der skal understrege pointen, at parallelsamfund er under opbygning.

Ikke alene er overklassens forbindelseslinjer til almindelige mennesker blevet svækket. De mest velhavende bakker ifølge målingerne heller ikke op om den samfundsmodel, som de mindre privilegerede dele af befolkningen tror på og har brug for. De betaler altså ikke deres skat med glæde og opfatter svagere grupper som en belastning.

Forfatterne læner sig op ad postulater

Jeg har fuld forståelse for synspunktet, men undrer mig over, hvorfor forfatterne ikke glæder sig over den anden side af medaljen: At vi lever i et samfund, hvor unge har adgang til gratis uddannelse, hvor kvaliteten i boligmassen gennem de sidste 30 år er øget drastisk, og hvor de med gode uddannelser også får en ordentlig løn. Og at vi på trods af udfordringer er et samfund, som de fleste andre lande gerne vil lære mere af. Så kan det godt være, at de, der fik de bedste uddannelser, bosætter sig der, hvor boligkvaliteten er højest – men hvor skulle de ellers flytte hen?

Selv om bogen hviler på et omfattende statistisk grundlag, læner forfatterne sig alligevel op ad postulater. Eksempelvis at advokaten tidligere giftede sig med advokatsekretæren og lægen med sygeplejersken. Nu gifter advokater sig med advokater og læger med læger, så klasserne ikke længere blander sig på tværs. Jeg tror overhovedet ikke på den pointe, for det har aldrig været sådan, at klasserne blandede sig synderligt. Forskellen er blot, at kvinderne i dag er bedre uddannet end tidligere, og det kan jeg ærligt talt ikke se som noget problem.

Bogens titel er godt fundet på: ’Rige børn leger bedst’. Men er det nu også rigtigt? Forfatterne er åbenlyst forblændet af ideen om, at rigdom i sig selv giver uanede muligheder. Det kan da også godt være, men det hører med, at også de fattigste grupper kan få adgang til den uddannelse, der i andre lande kun er forbeholdt eliten.

Bogen stabler den ene statistik oven på den anden for at understrege sin pointe, og det ender med at blive trættende. Men hvis man gerne vil forstå baggrunden for de tiltag af regeringen, som lugter mere af dogmatisk politik end egentlig sund fornuft, er denne bog et godt sted at starte.

Bogen blev anmeldt af Joachim Sperling.

 

Læs mere

Et skridt opad på lederstigen giver nye udfordringer

Et ‘mulighedsspring’ i den offentlige sektor

Sådan stopper du det ligegyldige arbejde

Sig noget sjovt – og kom bedre igennem med dine budskaber

Bliv boligspekulant – hvis du orker

Kapitalisme – med at andet formål end bare profit

Guf eller gisp – værktøjer til alt fra cykelsmeden til strategikonsulenten

En praktisk guide til fremadsynede indkøbere

Sådan bliver du langt bedre til digitale forberinger i virksomheden

Entreprenørstaten: Blændende analyse, men løsningerne ligger ikke ligefor

En håndsrækning til de hårdtprøvede mellemledere

Anbefalelsesværdig selvhjælpsbog til det ambitiøse menneske

Brug de uskrevne regler til at fremme din karriere