strategjledelse

Kultur

Et indblik i strategi og ledelse under coronakrisen

I starten af 2020 stod verden overfor en verdensomfattende epidemi, hvor hele verden fra den ene dag til den anden blev lukket ned, hvilket betød faldende omsætning fra dag 1, hvor flere virksomheder fik mere end halveret sin omsætning. I sådan en situation skal virksomheder virkelig vise, hvordan de håndterer sådan en krise ved at udvise strategisk lederskab. Det er temaet for ny bog

Bogen er baseret på et studie under coronakrisen, hvor man møder en lang række virksomheder inden for mode og tekstilbranchen, og man kommer med helt ind i maskinrummet. Bogen er skrevet på baggrund af interviews med 20 virksomheder, hvilket betyder, at man får mange forskellige perspektiver og nuancer.

Når en krise opstår, går virksomheder igennem en række faser i deres håndtering. Den første periode, som er et stort chok (boom), efterfulgt af dommedagslignende usikkerhed (doom) for senere at blive afløst af en mere transformativ proces, hvor nye veje og muligheder dukker op.

Boganmeldelse

Strategi, ledelse og intuition

Af: Mette Vinther Larsen

Forlag: Samfundslitteratur

Sprog: Dansk

Sida

ntal: 260

Pris: 350 kroner

ISBN13: 9788759340097

Stjerner: 5 af 6

Anmeldt af Daniel Omann Gru

Igennem disse faser møder man de forskellige cases, og man får lov til at komme tæt på de tanker og overvejelser, virksomhederne gør sig i i alle faser.

Det er meget interessant og giver et godt perspektiv og indblik i, når beslutninger skal træffes i usikre tider. Man møder lederne og får indblik i den retning og overvejelser, der ligger bag den strategiske ledelse af virksomheden.

Ikke en coronabog

Winston Churchill sagde, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde. Det gør sig også gældende for virksomheder, for enhver krise er en god anledning til at genbesøge sin virksomheds forretningsmodel.

Et af bogens bedste kapitler berører netop dette aspekt. Casevirksomhederne er inddelt i fire kategorier, alt efter hvilken krisestrategi, de har gjort brug af.

  • Defensiv, hvor virksomheder minimerer unødvendige udgifter og omkostninger og bevarer en nogenlunde normal drift af virksomheden
  • Offensiv, hvor virksomheder fastholdt og i flere tilfælde øgede ressourcer
  • Pragmatisk, hvor virksomhederne prøver at minimere unødvendige udgifter, men samtidig øgede investeringer i marketing, produkt og platformsudvikling
  • Progressiv, hvor virksomheder ser på innovationer inden for nye brancher, der er en mere radikal forandring af forretningsmodellen

Analysen viste, at 63 procent af virksomhederne havde valgt den progressive vej, og baseret på nøgletal bliver strategierne herefter gennemgået, i forhold til hvem der klarede sig bedst. Dette bliver uddybet i de efterfølgende kapitler.

Som udkomme af coronakrisen nævnes det, at vigtigheden af bæredygtighed og digitalisering er accelereret. Det gør sig ikke kun gældende inden for mode- og tekstilbranche, da mange virksomheder over hele verden har sat bæredygtighedsmål og accelereret digitaliseringen. Bogen har to gode kapitler, der vedrører dette, og især kapitlet om bæredygtig strategisk ledelse er interessant.

Bogen er som sådan ikke en ny strategibog med nye værktøjer og teorier, men det er heller ikke en ren coronabog, der ikke kan perspektiveres til andre situationer.

Bogen er derimod et indblik ind i strategisk ledelse, og hvordan ledere agerer strategisk, og hvor man får lov til at komme med helt ind i maskinrummet, hvor beslutninger bliver taget.

Derfor giver jeg bogen 5 af 6 stjerner.

Anmeldt af Daniel Omann Gru

Læs mere

Rammer stod i vejen for en bæredygtig organisation

Ny bog om Novo Nordisk får seks stjerner

Kan kommunikationsledelse ændre verden?

En ultraløbers læringer om ledelse

Få inspiration fra kvindelig topchef i verdensligaen

Sådan skaber man en porteføljekarriere

Sjældent nyskabende og konkret bog om stress

En stærk ramme som en hjælp til at kunne svare på de svære spørgsmål

Når arbejdet ikke er løn nok i sig selv

Vismændene har tabt pusten. De må til Århus eller København

Strategi og ejerskab hænger sammen

Hvad vil det sige at være menneske i en tidsalder med kunstig intelligens?

Indsigtsfuld udgivelse om implementering

Sæt kunden i fokus – og ikke kun med ord

Kvinder! Lær at sige nej til ‘lorteopgaver’ for at vælge de ‘karrierefremmende’

Martin Thorborgs nye ledelsesbog scorer fem stjerner