Dronningens nye klæder – en belysning af de klassiske misforståelser om køn

Vores forestillinger om, hvad der forhindrer en bedre kønsbalance på ledelsesgangene, er med til at forme samfundet. Accepterer vi forestillingerne som sandheder, eller tør vi udforske og udfordre status quo?

’Dronningens nye klæder – den danske myte om kønsdiversitet’ stiller skarpt på de myter, der hersker som sandheder i det danske samfund, med en velskrevet gennemgang af blandt andet barselssystemet, balance på toppen, kvinders lederambitioner, ligeløn og løngab, mangel på talentfulde kvinder og mandens perspektiv.

Savner kildeangivelse og ’so what?’

Bogen er spækket med påstande og ’fakta’, men uden kildeangivelse, som får udsagn som ”det gør ingen forskel for et spædbarn, om det er mor eller far, der tager sig mest af det” til at fremstå som en holdning, som forfatterne normativt søger at presse ned over læseren. Det fungerer ikke godt for undertegnede.

Skildring af en udvalgt myte per kapitel lykkes fint for forfatterne, f.eks. ”mænd er mere beslutsomme og målrettede end kvinder. Derfor er de mere naturlige ledere,” der kort belyser en ’gammeldags’ anskuelse af kønsforskelle mv.

Men skildringen følges ikke op af en kommentar. For hvert kapitel får den lov til at stå som sin egen uimodsagte sandhed – præcis som de stædige, bedrevidende og ældre koryfæer har tendens til i det fysiske rum, uden at nogen direkte prikker til eller dissekerer deres holdning og modbeviser den. I stedet ser vi den anden vej og søger at overbevise dem, der er mere bøjelige.

Som læser sidder man tilbage med et ’so what?’ efter disse ’klassiske misforståelser’.

At fokusere på kønsdiversitet er adskillige gange blevet bevist at være en forgænger for al mulig anden diversitet i teams, divisioner og hele virksomheder. Den præmis er god. Og forfatterne er tro mod den. Og den understøttes af citater som ”at kvinder med tiden helt af sig selv vil indtage samme plads som mænd, er en både doven og decideret naiv forestilling”.

Stærk afslutning

Bogens sidste kapitel – epilogen – er efter min mening det stærkeste. Det indeholder en række opfordringer til mænd, til kvinder, til uddannelsessystemet, til erhvervslivet, til os alle om, hvordan vi får Danmark tilbage i førerfeltet.

Opfordring til mænd: Vær modigere, både på jobbet og derhjemme. Efterspørg orlov, insister på at deltage mere i familielivet, og vær derigennem med til at forme fædres holdninger og handlinger. (…)

Opfordringer til kvinder: Erkend, at mænds bidrag til børneopdragelsen er afgørende for børns positive udvikling, og giv slip på titlen som den primære omsorgsgiver. (…) Og til sidst, men ikke mindst, skal du slippe forestillingen om at være den perfekte mor og ikke dømme dig selv eller andre kvinder for at være utilstrækkelige.

Opfordring til erhvervslivet: Vælg jobopslagsord med omhu, så I favner bredt og ikke afskærer potentielle ansøgere ved at vælge meget værdiladede ord. Stil større krav til rekrutteringspersoner i forhold til mangfoldighed, så der altid er forskellige kandidater at vælge imellem. (…)

Opfordring til os alle: Hold op med at se køn – se mennesker.

Af Sofie Breum, Senior Advisor, Hildebrandt & Brandi

LÆS OGSÅ

Hvordan jeg får sat mig selv i spil som leder

Oplev fænomenet Warren Buffet på dansk

Ny skarp bog giver opskriften på optimalt mentorskab

Kom tæt på en kunster med stort investeringspotentiale

Gør et kunstkup på kunstmesseweekend

Mestrer din organisation digital transformation?

Interessant festskrift om kontroversiel økonom

En kogebog til digitale kundestrategier

Ni løgne om arbejde og arbejdsliv

DF og Socialdemokratiet undsiger plan om at fjerne mediestøtten til en række medier. Opd.

Gyser fortsætter for mediehuse. Flere risikerer helt at miste mediestøtten