Vismandsinstitutionen skal gerne være et korrektiv til regeringen, og det lever den på nogle områder fint op til. Jeg har før nævnt, at det er helt på sin plads, at vismændene peger på det problematiske i, at regeringen ikke fremlægger de forudsætninger, der ligger til grund for dens skøn for eksempelvis effekter på arbejdsudbuddet af forskellige politiktiltag. Dermed mister regeringen troværdighed, og der kan sættes spørgsmålstegn ved dens regnemodeller og hele forudsætningen bag hovedlinjerne i den økonomiske politik.
Når det er sagt, er det underligt, at man kan udgive en rapport om effekter af ændringer i skatten på arbejdsudbuddet, der ikke tager fat på den skattereform, som regeringen netop har vedtaget, og som er en tilbagevenden til et stærkt progressivt skattesystem med en meget problematisk toptopskat, der til og med forvrider, så personskatten bliver langt højere end kapitalindkomstbeskatningen – man ved, at det giver incitament til at omgøre løn til udbytte. Her forspilder man en gylden chance for at spidde regeringen. Men måske håber de gode folk i De Økonomiske Råd (DØRS) på at kunne flytte tilbage til København, hvis de undgår at lave for meget ballade over ting, der alligevel ikke bliver anderledes.
Rapporten burde starte med at kommentere aktuel økonomisk politik. Men det gør den faktisk kun i begrænset omfang. I stedet har man fået den uvane at kommentere andre mere eller mindre officielle rapporter om dette og hint.
Der bruges således uforholdsmæssig meget plads i rapporterne om erhvervsstøtte og om grønne afgifter på landbruget. Vismændene er i det store hele enige i indholdet i de to rapporter, så hvorfor skrive op og ned ad stolper om det? Brug dog mere plads på at diskutere løndannelsen i det offentlige eller på kvalificerede vurderinger af betydningen af de kæmpestore investeringer i forsvaret. Her er der virkelig noget at tage fat på, men måske har organisationen bare ikke kræfter nok? Det burde de ellers have, for DØRS har intet mindre end 26 økonomer ansat, hvis primære job er at skrive rapporter.
Anmeldelse
DØRS-rapport forår 2024 (Vismandsrapporten 2024)
Fire af seks stjerner
Anmeldt af Joachim Sperling, direktør, AxcelFuture.
Rigtig slemt bliver det dog i rapportens vurdering af konjunktursituationen. Jeg tror, at det piner mange økonomer, også internationalt, at bnp som begreb er ved at blive meningsløst. Og navnlig ser det ud til at pine vismændene. Man har længe ikke kunnet bruge bnp som konjunkturindikator, for det viser sig gang på gang, at tallene skal revideres i et omfang, der burde få de ansvarlige i Danmarks Statistik til at stoppe med at udgive tallene.
Bnp giver ikke længere mening at bruge
Men nu viser det sig også, at vurderingen af størrelsen på bnp heller ikke længere giver mening, og derfor er Danmarks Statistik nu på vej med endnu en omfattende revision – jeg tvivler dog på, at det vil hjælpe. Men for alligevel at lappe den synkende skude introduceres et begreb, der kaldes merchanting og processing (M&P), der skal fange den værdiskabelse, der aldrig kommer ind over Danmarks grænser, men som bl.a. er skabt på baggrund af den viden og kompetence, som danske virksomheder har udviklet i Danmark.
Det fører for vidt i detaljer at gå dybere ned i begrebet, men den korte historie er, at Danmarks bnp i meget stort omfang består af eksport, da vi er en lille åben økonomi. En række af vores mest betydningsfulde virksomheder er faktisk kun danske, fordi deres hovedsæde ligger i Danmark, men alligevel vil Danmarks Statistik, der opgør bnp, gerne have værdien af de varer, der aldrig har været inde over den danske grænse, med i opgørelsen i form af M&P.
En udfordring ved M&P-opgørelser er bare, at dataindsamlingen fra virksomheder kan være mangelfuld eller usikker. Det skyldes, at virksomhederne ofte ikke har incitament til at afgive præcise oplysninger, eller at deres interne regnskabssystemer ikke er tilpasset til det.
Selv hvis vi antog, at vi kunne få de korrekte data fra virksomhederne, er der betydelige usikkerheder knyttet til, hvordan disse data skal anvendes. Transfer pricing, som handler om at fastsætte priserne på interne transaktioner internt i multinationale selskaber, er notorisk komplekse og fyldt med skøn, der kan variere afhængigt af virksomhedsspecifikke metoder og virksomhedernes skattemæssige strategier, der igen afhænger af, hvor de helst vil betale selskabsskat.
Selv om OECD’s principper om armslængde skal guide opgørelsen af transfer pricing, er det i praksis svært at sikre en meningsfuld og ensartet anvendelse. Der vil altid være en risiko for, at virksomhederne kan manipulere disse tal for at optimere deres skattemæssige positioner, hvilket yderligere forvrænger billedet af den reelle økonomiske aktivitet.
Har vi en faldende produktivitet?
Problemerne med bnp-opgørelsen stikker dog dybere, da de også påvirker produktivitetsmålingerne. I en lille, åben og eksportdrevet økonomi som Danmarks er det særlig udfordrende at få præcise målinger, da store dele af værdiskabelsen sker i udlandet, men registreres herhjemme. Derfor står vi nu i en situation, hvor Danmark har en af verdens stærkeste økonomier, samtidig med at mange økonomer – sandsynligvis uden grund – bekymrer sig over en stagnerende eller endog faldende produktivitet.
Det bidrager til forvirringen, at mange af de helt store danske virksomheder har flere aktionærer i udlandet end i Danmark. Så når en virksomhed som Novo Nordisk tjener 100 kroner, ryger en stor del til udlandet, når der udbetales udbytter, fordi hovedparten af selskabets B-aktionærer er udlændinge. Det er, fordi Novo Nordisks hovedkvarter ligger i Danmark, at virksomheden kalder sig dansk. Men hvis fundatsen tillod det, kunne den også flytte til USA, for det er der, man tjener sine penge. Heldigvis er dette dog ikke engang en teoretisk mulighed.
Min anbefaling er at bruge mindre tid på at tale om bnp. I stedet skal vi bruge flere kræfter på vurdere, hvor meget vi kan eksportere, hvor meget landets borgere forbruger, og hvor mange personer der er i beskæftigelse – herunder navnlig hvor mange vi kan tiltrække fra udlandet.
Derudover kan vi se på bni (nationalindkomsten), der også inkluderer betalingsstrømme fra udlandet og altså indregner effekterne af, at mange virksomheder har deres ejerskab spredt ud på mange lande. Hvis de tal peger i den rigtige retning, skal vi være glade. Men et enkelt tal som bnp er ikke længere nok til at vurdere en økonomi som den danske.
Jeg vil dog også gerne rose rapportens kapitel om betydningen af arv, for det viser, hvad vismændene kan, når de er bedst. Man har simpelthen trevlet alle de relevante data igennem og redegør også rigtig fint for, hvordan vores arvelovgivning er skruet sammen.
Konklusionen på analyserne er, at arv ikke betyder det store for hverken ginikoefficient eller formuefordeling, og effekten på arbejdsudbuddet er også ret begrænset – selv for dem, der arver betydelige beløb.
Det er resultater, der overrasker mig, for jeg ville have troet, at arv var med til at forstærke uligheden i samfundet, jf. de diskussioner, man har i lande som Storbritannien og USA, hvor meget store formuer akkumuleres i disse år. Men det gælder ikke i Danmark, og netop dette resultat kan give vind i sejlene til dem, der mener, at vi helt skal afskaffe arveafgiften – navnlig af hensyn til muligheden for at gennemføre generationsskifter i virksomheder.
Anmeldt af Joachim Sperling, direktør, AxcelFuture.
Læs mere
Anmeldelse: Klimarådet sætter regeringen under yderligere pres
Hvad er arbejdsnarkomani og konsekvenserne heraf?
Boganmeldelse: Jeg hedder Kåre Schultz. Jeg løser problemer
‘Blue Ocean’-forfattere vender alt på hovedet med nyt begreb: nondisruptive creation
Psykolog står bag fremragende bog om oplevelsessamfundet
Ledelsesbog: Sådan håndterer du de smukke unge mennesker
Hyggelig og hurtigt læst bog om innovation
Stærk bog om stilheden, vi mistede
Bureaukratiet er slemt – men ikke så slemt, som forfatteren hævder
Studiebooster – det handler ikke kun om karakterer
Mellemlederne holder nøglen til fremtidens virksomhed
Heltekvad om Lars Rohde kommer kun halvt i mål
