Bogen er tilegnet nyligt afdøde Harvard Professor Clayton Magleby Christensen (1952-2020), der med The Innovator’s Dilemma introducerede begreber som netop ”disruptive innovation”. Clayton Christensen søgte bl.a. at forklare, hvorledes små, innovative firmaer kan overtage markeder fra større etablerede firmaer. Selv med direkte reference til Clayton Christensen er der foregået mange drastiske simplificeringer – eller simpelt hen misforståelser – af hans koncept. Jeg er ikke sikker på, om dette også er, hvad der sker for Whitney Johnson. Men der er trods alt et stykke fra den ydre kamp om markedsandele til medarbejderens indre udfordringer med at komme videre i sin udvikling!
Boganmeldelse
Whitney Johnson
Smart Growth – How to Grow Your People to Grow Your Company
udgave, 216 s.
Harvard Business Review Press; ISBN: 978-1-64782115-9
Udkom 11.1.2021
Score: 2 ud af 6 stjerner.
Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen
Whitney Johnson vælger som grafisk signatur for udviklingsprocessen en såkaldt S kurve. Kurven er bogstaveligt talt formet som en udstrakt S. Ifølge Whitney Johnson har personlig læring og tilpasning hen mod at kunne løfte nye opgaver netop denne form. En langsom og slidsom start efterfølges af en fornemmelse af hurtigt udvikling, der så når et mætningspunkt. Nøgleord der karakterisere de forskellige faser er i starten udforskning og indsamling af viden, herefter acceleration og forandring, der når en udfladning med forståelse og indpasning i et nyt økosystem. Hvis beskrivelsen her lyder noget overordnet, er det ikke tilfældighed. S formede kurver er faktisk helt generelt en stærk model for alt fra syre-base titrering til signalering i nervesystemet. Men allerede her rejser spørgsmålet sig om Whitney Johnson egentlig vinder meget ved sammenligningen til personlig udvikling.
Bogen følger strukturen af en klassisk Harvard Business Review case. En kort biosketch på en udvalgt aktør efterfølges af nogle observationer, der understøtte pointer af interesse. Dette virker som bekendt fint for beskrivelser af netop cases, men som et mange gange gentaget element i en hel bog, bliver det ærlig talt anstrengt. Vi høre f.eks. om Astrid S. Tuminez (f. 1964), der overvinder betydelige sociale udfordringer i Filippinerne for i dag at være blevet rektor for Utah Valley University såvel som den hollandske renæssancebotanikeren Maria Sibylla Merian (1647-1717). I betragtning af, at Merian netop indsamlede botaniske prøver kan det næppe komme som en overraskelse af hun kan bruges som et eksempel på – indsamling. Men om dette gør S kurve modellen mere troværdig, synes jeg ikke er klart. Faktisk bliver det meget store antal cases, bogen involverer, en læsemæssig hæmsko. Selvom Whitney Johnson laver opsummeringer og fine tabeller, ligner bogen mere end samling af tørrede planter, hvor vi ikke helt forstår deres indbyrdes forbindelser.
”Smart Growth” virker som et værk, der skrevet for læseren uden behov for dybdegående argumentation for ideers rigtighed. Litteraturlisten viser et betydeligt forarbejde lavet af Whitney Johnson og mange vil nok genkende de udvalgte cases fra egen virkelighed. Men syntesen til en sammenhængende ide er ikke lykkedes godt. Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen.
Læs mere
Stærk bog om at tænke på nye måder
Genudgivet ledelsesbog fortjener en genlæsning
Ny bibel om succesformlen for M&A
Cepos’ visioner for Danmark har passeret sidste salgsdato
Et godt indspark om den falske iscenesættelse af den perfekte leder
Mindful ledelse – et værktøj til personlig udvikling også for stærke ledere
Et indblik i generationsledelse gør os ikke klogere
Bliv klogere med kunstig intelligens
Hvordan kan medarbejdere disrupte for at få bedre muligheder?
Avanceret guide til kontorjobbet efter covid-19
Lær storytelling fra bunden i ny bog
68 gode råd om hjemmearbejdet er 60 råd for mange
Ledelse i det offentlige har brug for flere redskaber
Hvordan balancerer lederen mellem kaos og kontrol?
Absolut Strategi er en eksplosion af viden og visioner for det strategiske arbejde
Lær at sige det hårde på en blød måde
Gennemresearchet bog om LEGO læser nærmest sig selv
Sådan genstarter man fællesskabet